bekæmpelsesmidler

Limplader
Klistrende plader der tiltrækker og indfanger flyvende insekter. Særligt anvendelige til at indfange insekter, så man kan bedømme hvilke typer skadesvoldere med at gøre. Således kan man målrette en indsats mod det enkelte dyr, ved eksempelvis at udsætte rette nyttedyr til bekæmpelse af dette.

Myrebekæmpelse
Eksempelvis Kvit Insektpudder der er et giftmiddel til udendørs brug eller et giftfrit alternativ som Myrevand der opfylder hullerne i myrenes bo med såkaldt “flyende jord”.

Flue og hvepse spray
Stald chok er et effektivt insektmiddel til bekæmpelse af fluer og hvepse indendørs

Ukrudtsmidler
Toxan Plænerens er et effektivt middel til at bekæmpe ukrudt i græsplænen, uden at få skader på græsset.
Roundup WeedX Spray er effektiv til at bekæmpe ukrudt mellem fliser, i grus, terasser, blomsterbede mm.

Der findes mange forskellige bekæmpelsesmidler alt efter hvad der skadesvolder dine planter. Til højre har vi listet nogle af dem.

Derudover inddeles bekæmpelsesmidler i to kategorier alt efter om det skal anvendes til privat eller professionel brug. Derfor har planteskolen tilladelser til at anvende bekæmpelsesmidler som private haveejere ikke har, dog kan man altid henvende sig til personalet for råd og vejledning til bekæmpelse af eventuelle skadevoldende dyr, svampe mm.

Biologisk bekæmpelse

På Gartnergården Odsherred anvender vi biologisk bekæmpelse

Dette betyder, at vi anvender levende organismer, som er naturlige fjender til de organismer, som er skadevoldere på planterne. På denne måde sikres en naturlig bekæmpelse af skadedyr uden brug af gift. Det kan derfor også betyde, at du opdager en lille pose på planterne, som er fyldt med nyttedyr på arbejde.

Mellus

Biologisk bekæmpelse kan eksempelvis foregå ved at udsætte “nyttedyr” til at bekæmpe “skadedyr”. På billedet til højre herfor kan det ses at nyttedyret Encarsia formosa også kaldet mellus-snyltehveps er udsat på en engletrompet (brugmansia) angrrebet af mellus.

Sommerfuglelarver

Et eksempel på andre planteskader er larver af sommerfuglearter, denne gruppe består blandt andet af sommerfugle, natsværmere, målere, ugler og møl. Det voksne dyr lægger sine æg på undersiden af bladet. Herefter udvikles og klækkes æggene til larver og det er larverne der er skadevoldere, da de spiser af planterne for at vokse sig store inden de skal forpuppes, for til sidst at færdigudvikles til sommerfugle.

Herunder ses et angreb af kåluglelarver på dahlia (larver af kåluglen som tilhører nattesværmsfamilien).

De store larver spiser af planternes blade, desuden kan larvernes ekskrementer også ses som små mørke kugler/plamager på og under planten.

Bekæmpelse af larver af sommerfuglearter (Lepidoptera)

DiPel DF er et biologisk insekticid som indeholder en bakterie der ødelægger larvernes tarmkanal. Larverne dør 2-3 døgn efter indtagelse af de behandlede planter. DiPel DF er ufarligt, for mennesker, planter og dyr (på nær selvagt medlemmer af Lepidoptera familien) og bionedbrydeligt, da det nedbrydes af solens UV-stråler. DiPel DF kan desuden anvendes til økologisk produktion.

Pelargonie angrebet af sommerfuglelarver, behandlet med DiPel DF

På billederne herunder kan det ses at sommerfuglen har lagt æg under bladene. Planterne er blevet behandlet med DiPel DF og således kan det på det sidste billede ses at larverne er døde og hænger fra planten. Dog er det vigtigt at planten bekæmpes i larvestadiet hvor de er aktive og spiser af planten, således at bakterien optages. Uudklækkede æg bør derfor fjernes eller efterbehandles så snart de klækkes til larver.

HVORFOR BIOLOGISK BEKÆMPELSE?

Der er mange gode grunde til at anvende biologisk bekæmpelse. For det første for at undgå de utilsigtede konsekvenser som det kan have på miljø, dyreliv og drikkevand ved kemisk bekæmpelse. Kemisk bekæmpelse er ofte bredspektret og dræber såvel både skadesdyr og nyttedyr, ukrudt og ønskede planter. Biologisk bekæmpelse er som oftest specifik i deres virkemåde og er kun farlig for en eller få arter, nemlig skadesvolderne. Derudover risikerer man ikke at skadesvolderne udvikler resistens overfor de kemiske bekæmpelsesmidler. At dyrke giftfrit er generelt godt for biodiversiteten og de insekter og dyr som er nødvendige for at planterne kan formere sig.